STCW - Refresh

Betjening af redningsbåde, -flåder og MOB både (eks. FRB) inkl. Søsikkerhed

STCW - Refresh

Betjening af redningsbåde, -flåder og MOB både (eks. FRB) inkl. Søsikkerhed

Kursusdatoer

Målgruppe

Alle som gør tjeneste ombord på skibe omfattet af STCW-konventionen og har behov for at blive re-certificeret og genopfriske deres kompetencer som i betjening af redningsbåde, -flåder og MOB både (undtagen hurtiggående MOB både)

Formål

Formålet med dette STCW kursus er, at deltagerne opfylder kravene til genopfriskning af tidligere erhvervet STCW A-VI/2-1 certifikat samt STCW A-VI/1-1 som beskrevet i STCW-konventionen.

Indhold

Teoretisk kendskab og praktiske færdigheder for at kunne tage kommandoen over en redningsbåd eller mand-over-bord båd under og efter udsætning.
Deltageren får kendskab til forskellige redningsbådes- og mand-over-bord bådes konstruktion og udrustning samt de enkelte udstyrsdele samt bådenes særlige karakteristika og faciliteter samt forskellige anordninger til udsætning, herunder metoder til udsætning af redningsbåde i hårdt vejr og til ombordtagning af redningsbåde, tiltag når skibet er evakueret.

Der instrueres der i metoder til udsætning og ombordtagning af mand-over-bord både i hårdt vejr, herunder de risici, der er forbundet med anvendelsen af onload-release anordninger.
Der gives kendskab til vedligeholdelsesprocedurer og praktik i metoder til at starte og betjene en redningsbåds motor og tilhørende udstyr samt anvendelse af den foreskrevne brandslukker.

Af andre praktiske færdigheder trænes der i; håndtering af redningsbåde i hårdt vejr; anvendelse af fangliner, drivanker og alt andet udstyr; fordeling af mad og vand i redningsbådene; tiltag for at forøge muligheden for, at redningsbåden bliver opdaget og lokaliseret; metode til helikopterredning; følgerne af nedkøling og forebyggelse heraf; anvendelse af beskyttende overdækning og tøj, herunder redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler; anvendelse af mand-over-bord-både og motoriserede redningsbåde til at samle redningsbåde og redde overlevende og personer i vandet; praktisk anvendelse af radioredningsudstyr i redningsbåde, herunder satellit-EPIRB og SART og pyrotekniske nødsignaler; praktisk anvendelse af førstehjælpsudstyret og genoplivningsteknikker, samt håndtering af sårede, herunder kontrol af blødninger og chok.
Ticket Options
Kursus
12 Tickets remaining
kr.4.236
Total Price : kr.0
Attendee Information :   
Brug for overnatning?
<>Upload PDF, JPG, PNG (max 5 mb)
Certifikat*
Blå Bog*
Sejltid*

Kursus varighed:

1 dag

Gyldighed:

5 år

Sted:

Fiskerihavnsgade 32
9900 Frederikshavn

Sprog:

Dansk

Standard:

STCW A-VI/2-1
STCW A-VI/1-1

Pris:

4.236